Roskilde fjord

Istid. Siden isen trak sig tilbage for ca. 15.000 år siden har der været en lang række af kulturspor i landskabet.
Efter isens afsmeltning dukkede der tre smukke sten frem, Bolundstenen som den største, Oddestenen og den mindste ”Den Store Sten” ved Studeøen syd for Eskilsø.
Øst for Eskilsø er der stenstrøninger i forskellige former og farver inden for granit, gnejs og flint.
Skuldelev Ås er en markant dannelse af, hvad der foregik under isen. Det er en tunneldalsås, hvilket betyder store forekomster af sten og grus, der er blevet udnyttet kommercielt.

Fra jægerstenalderen finder vi mange køkkenmøddinger med flinteredskaber ved bopladserne. Ved øen Blak har arkæolog Søren Sørensen udgravet marvspaltede menneskeknogler, som kan tolkes på forskellig måde. Som noget religiøst? Eller måske kannibalisme?

Fjorden gav mad. Der er fisk og østers, samt fuglefangst og sæler. I bondestenalderen er livet mere tilbagetrukket fra Fjorden. Man er nu fastboende bønder, men Fjorden har uden tvivl fungeret som spisekammer.

Når vi kommer frem til den sene jernalder fra ca. 600 til 800 finder vi Kongsgården i Lejre, der gav sejlads på Fjorden, da besøgende kom sejlende til Kongsgården.

I vikingetiden blev Roskilde hovedstad og måtte forsvare sig mod fjender, der kom ad vandvejen. Det gjorde man ved hjælp af spærringer i Peberrenden. Spærringerne var lavet af udtjente skibe, som senere bliver fundet, udgravet og udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, for derefter at blive bygget i kopi. Det har medført eksperimenter, ny viden om fortiden og Fjorden, og bøger og afhandlinger om perioden med afsæt i de fundne skibe.

Omkring år 1000 kommer der en ny religion til Danmark, og det betyder, at der bliver bygget kloster på Eskilsø i 1107. Der er stadig synlige spor af kor, skib og apsis.
Det er bestemt et besøg værd, men husk at der kun er adgang til Eskilsø via Øbroen. Man må ikke sejle tættere på end 50 meter fra øen. Desuden er der fuglefredning fra 1.4. til 15.7., der skal overholdes. Der er afmærkede trampestier til besøgende.

Før 2. verdenskrig sker en markant ændring af Fjorden, især ud for Skuldelev, Skovrenden og Jyllinge. Der bliver fundet østersskaller, hvilket medfører opførsel af 5 skallefabrikker langs Fjorden. Bundforholdene fik markant ændring, der kom huller, der ikke kan gendannes og strømforholdene ændres måske. Skallegravningen blev stoppet af miljøministeriet i 1997.

Roskilde Fjord har været rig på ål og rejer. Der er blevet fanget ål med forskellige redskaber. Man brugte ålejern, som man brugte til fangst både sommer og vinter, desuden brugte man ruser og større garn. Højdepunktet for erhvervsfiskeren var de mørke nætter i august og september, der skulle det meste af årsindtægten hentes hjem.

Ålefisker kunne man ikke læse til. Det betød, at man allerede som 4-5 årig var med bedstefar i jollen, og fik viden fra de gamle, prøvede selv med ålekroge og fik tidligt sin egen glib.
Når man blev ældre, investerede man i større redskaber og joller og pramme.
Et særligt sprog taltes af de gamle fiskere, de brugte ikke kort og kompas, men landkending. Man finder mange pudsige navne og steder på kortet: Stednavne over Roskilde Fjord”. F.eks. ”Sælklemmerne”, hvor sælerne både solede sig og blev fanget.

Fra ca. 1880 og frem til 1. verdenskrig var der i Østby et pensionat for stenhuggere, derfra drog de ud på Fjorden og kløvede sten. Der er flere steder, hvor man kan se hvilke strabadser, man kom ud for i det erhverv, bl.a. ved Tobaksholmen.

I dag er Fjorden ikke mere en del af fjordboernes livsgrundlag. Jagt og fiskeri er primært en hobby for folk, der holder af naturen, men har helt andre erhverv som levebrød, en udvikling og afvikling af et erhverv og en livsform, der er sket med hurtige skridt gennem de sidste 50 år.