Fjorden / Fjordens Træbåde og Joller

Fjordens Træbåde

Frederikssundsjollens oprindelse – fra norsk idé til de første joller og senere udbredelse

Historien tager sin begyndelse med Oluf på Broen, der fortæller om sin bedstefar, der isede inde på Listerlandet i Norge. Bedstefaderen hed Ole Jensen.
Isen lettede først efter en måneds tid, og Ole, der var fingersnild, gik til hånde hos bådebyggerne. Her lagde han mærke til, at bådene var langt bredere end hjemme. Han trak den nye facon med til Frederikssund, og Frederikssundsjollen var skabt.
De første var 13-15 fod og blev brugt til ruse- og krogfiskeri.
Senere kom jolletypen til Isefjorden, blev fyldigere og fik ringdæk. Hermed får vi Isefjordsjollen, f.eks. Markus Noer jollen.
Til sidst kommer typen til Lynæs, hvor Peter Madsen gør den endnu større, og det bliver til Kattegatsbåde som f.eks. Dreyfus.
Samtidig er bådebyggere udgået fra Frederikssund, hvor de har lært at ”se” og fortsat bruge den rundgattede facon i deres både.
Således kommer Ole Rasmussen til Frederiksværk og Andreas Olsen til Kikhavn.


Frederikssunds skibsværft var en metropol for bådebygning og sendte, efter endt læretid, mestre til Jyllinge (Emanuel Knudsen) og til Frederiksværk (Ole Rasmussen). Oskar Brandt Møller kom til Frederikssund, Oluf Jeppesen var også i Frederikssund, hans søn Tom Jeppesen kom til Lynæs ligesom Viggo Schnack.

Fælles for alle disse bådebyggere var at de grundlæggende brugte samme facon, når de byggede både. Bådene var brugsbåde men samtidig bygget til et bestemt formål. Således var de specialiserede og målrettet det fiskeri, de var bygget til. Drivkvaserne var lave i fribordet så vodderne ubesværet kunne trækkes op. Kendetegnet ved flere sejl, herunder mesan som regulerede farten ved fiskeri.
Kattegatsbåde brugtes til sildefiskeri samt lastbåde med kartofler m.m. til København. Pramme og mindre joller til indenfjords fiskeri, ruse- og krogfiskeri. Motorjoller med krydserhæk til vod- og rusefiskeri. Kvaser med stor dam til opkøb af ål. Tungejoller til fiskeri under Anholt og i Kattegat.
Hver båd havde et bestemt snit, så man talte om en jolle fra Willumsen, en Jeppejolle, en Christian Madsen jolle. Der var endog forskel på en Rasmus Madsen jolle og en Christian Madsen jolle selv om begge havde lært faget af deres far.
 
Træf for disse træbåde blev startet i 1999 med baggrund i brugsbåde fra Roskilde fjord og Isefjorden. Ingen andre steder i Danmark har joller på 10 fod og både op til fyrre fod haft de samme gennemgående træk under vandet. de bjærger sig godt og vager i vandet. De ligner edderfuglene, de bliver aldrig våde på ryggen.